Episoder
Behandlet i tavshed
July 2, 2010
Cody og Bailey forsøger at håndtere deres sorg oven på deres brud. Cody gør det ved at opsøge et afsides kloster på en ø, og Bailey gør det ved at tage imod frøken Tutweillers tilbud om at spise is og klæde katte ud. Til sidst får deres venners oprigtighed og omsorg dem tilbage fra deres respektive tilflugtssteder.
Rottejagten
July 9, 2010
Da Cody og Bailey udveksler ejendele efter deres brud, begynder de at skændes over, hvem der skal beholde Rattus, deres kælerotte. Da Buck bider Woody, spøger Zack med, at han begynder at ligne en rotte.
Så du tror, du kan date
July 16, 2010
Cody og Bailey er stadig ved at vænne sig til ikke længere at være sammen, da frøken Tutweiller beslutter sig for at afholde en 80’er-fest. Desværre vil Moseby afholde sit renæssancebal samme aften. Både frøken Tutweiller og Moseby har dårlige minder fra deres ungdom, hvor de ikke kunne få en ledsager til en fest. Cody og Bailey har svært ved at finde en date til festen for at demonstrere over for hinanden, at de er kommet videre. Zack og London forsøger at hjælpe henholdsvis Cody og Bailey.
Milde Maya
July 23, 2010
Zack er glad for at møde Maya, en ny elev og tjener på skibet. Han vil gerne på date med hende, men hun afviser hans romantiske tilnærmelser, så Zack beder Cody om hjælp til at bejle hende. Cody er ved at vænne sig til en ny tilværelse på skibet uden Bailey og forsøger at komme ovenpå efter den hjertesorg, som deres brud forvoldte. I mellemtiden finder Marcus ud af, at Dante har sneget sig om bord og vil have Marcus til at hjælpe sig med sin karriere som musiker.
Vær-sko og dyk
July 30, 2010
Cody er oppe imod en smuk, russisk kvinde i en skakturnering, men han distraheres af hendes ynder, så Marcus hjælper ham med at spille godt ved at give ham bind for øjnene. Imens fanges Maya, Zack, Woody og London i en ubåd uden iltforsyning. Cody må vælge mellem at vinde i skak og at redde sin bror. Mens de er i ubåden, afslører Maya og Cody deres sande følelser for hinanden.
Lykke på rejsen
August 20, 2010
Da Aqua Loungen, som er under dæk, ved et uheld oversvømmes, er Moseby nødt til at finde den ansvarlige og udvise ham eller hende fra skolen. Da det viser sig, at Moseby selv er ansvarlig, blander London sig for at redde hans job. Og Marcus udvikler en hiphopopera baseret på sit hit ”Bøjle-Baby”. Showet bliver udvalgt til fremførelse på Broadway, og Marcus forlader skibet efter en følelsesladet afsked.
Computerdate
August 27, 2010
De unge er begejstrede over, at deres gamle ven Arwin besøger skibet for at installere en ny supercomputer. Callie, som computeren hedder, imponerer virkelig Cody, især da ”hun” skaber en mobil enhed, så hun bedre kan interagere med ham. Men mens Callie retter sin opmærksomhed mod Cody, begynder hun at sabotere skibets funktioner, og Cody må finde ud af, hvordan hun frakobles. Imens hjælper Zack London og Woody med at bestå i idræt.
Sikken fest!
September 10, 2010
Sean Kingston har en gæsterolle som sig selv og afslører for Zack, at han er lun på London. Zack overbeviser Sean om, at hvis han arrangerer en sportsfest som overraskelse for London, vil hun kunne lide ham. Desværre fortæller Zack Maya, at festen afholdes for hendes skyld, og så fortæller hun Moseby, at festen er til ære for ham. Imens beslutter Bailey og Cody sig for at tage på en rundvisning på en belgisk chokoladefabrik som venner.
Krig og kærlighed
September 24, 2010
Cody forsætter med at opmuntre Zack til at være en god kæreste for Maya, men Zack insisterer på, at han ikke vil ændre sig for at gøre hende tilfreds. Da Maya inviterer Zack til en digtoplæsning, der ligger på samme tidspunkt, som han skal deltage i en computerspilsturnering med sine venner, beslutter Zack sig for at liste sig frem og tilbage mellem begge dele for at gøre både sin kæreste og sine venner tilfredse. I mellemtiden melder Bailey og London sig som frivillige til at tage sig af børnene i skibets legerum.
Tumult i Tokyo
September 29, 2010
Slænget ankommer til Japan, og Carey overrasker Zack og Cody, da hun fortæller dem, at hun er i Japan for at filme en reklame. Drengene besøger Carey til optagelserne, men Zack kommer ved et uheld til at ødelægge et dyrt kamera. For at betale pengene tilbage må Carey og drengene agere prøvesmagere for en sodavandsproducent. Imens besejrer Woody sumobryderen Mikio i en brydekamp for at vinde Det Gyldne Tipton-kort, og London forsøger at forklæde sig for at undgå at tage til tandlægen.
Spøgelset og hr. Martin
October 8, 2010
Da gruppen ankommer til Louisiana, bliver Zack hjemsøgt af genfærdet af kaptajnen fra Jesse Belle, som sank under gådefulde omstændigheder. Cody og Woody forsøger at hjælpe Zack med at fange spøgelset. I mellemtiden overhører London og Bailey ved et tilfælde hr. Moseby spille klaver, og de overraskes over, hvor dygtig han er. Da de taler med ham om det, fortæller han, at han efter en pinlig hændelse, han havde under en koncert som ung dreng, nu besvimer, hver gang han spiller foran et publikum. London og Bailey finder dog en måde, hvor de kan narre hr. Moseby til at spille for skibets passagerer.
Pjækkedag
October 22, 2010
Zack, London og Woody besøger en fornem strandklub på en pjækkedag, men da dørmanden ikke vil lukke Woody ind, går London og Zack ind uden ham. Imens giver frøken Tutweiller Bailey og Cody en opgave, hvor de skal se, hvem der kan more sig mest.
Min søsters vogter
November 5, 2010
Woody beder Cody om at vise hans søster Willa rundt på skibet, da han selv skal skrive en stil. Men han glemmer at nævne, hvor køn og cool hun er. Da Cody inviterer Willa på en date, finder han ud af, at hun kan være præcis ligesom Woody.
Frossen
November 27, 2010
Cody skal på en rejse til Antarktis for at studere under den berømte forsker dr. Cork. Zack og Woody beslutter sig for at tage med, men eventyret udvikler sig katastrofalt, da dr. Cork tager deres snescooter og forlader forskningsstationen. Drengene tror, at han har forladt dem, og skræmmes af et besøg fra et væsen, som lader til at være den afskyelige snemand. I mellemtiden er London begejstret over, at Arturo Vitelli, der er hendes foretrukne modedesigner, besøger skibet. Men da Arturo bekendtgør, at han har trukket sig tilbage som modedesigner, låser London ham inde på sit værelse, indtil han designer noget nyt til hende. Arturo søger inspiration i Baileys garderobe og afslører sin nye kollektion, som forfærder London og begejstrer Bailey.
Et London-eventyr
December 3, 2010
Det er jul, og Bailey og Cody arbejder hårdt på at skaffe gaver til fattige børn. Da London bliver bedt om at bidrage, nægter hun og får et besøg af sit spejl, som viser hende, hvordan hun har opført sig i fortiden og nutiden, og hvad den opførsel vil betyde for hendes fremtid.
Skolekomedien
January 7, 2011
Da frøken Tutweiller beder klassen om at skrive og instruere et skuespil i en akt, skriver både Cody og Bailey om hver deres version af deres brud. På samme tid bemærker Zack, at Moseby ikke er sig selv.
Cody og Bailey på land, del 1
January 14, 2011
London tilbyder at arrangere, at Bailey kan komme hjem til sin bedstemors 90-års fødselsdag i Kettlecorn. Imens udfordrer Zack og Woody Moseby og hans bror til en basketballkamp. Men så finder de ud af, at Mosebys bror er basketballspilleren Dwight Howard.
Cody og Bailey på land, del 2
January 15, 2011
Cody ankommer til Kettlecorn, men inden han kan tilstå sine sande følelser for Bailey, dukker hendes ekskæreste Moose op og forsøger at vinde hende tilbage. Da en tornado nærmer sig, bliver Bailey slået bevidstløs og tager på en rejse med et fugleskræmsel, en tinmand og en løve.
Cody og Bailey på land, del 3
January 16, 2011
Da Moseby, Zack og Woody hører om tornadoen, der har ramt Kettlecorn, begiver de sig ud på en mission for at nå frem til deres venner. I mellemtiden beder Cody hr. Tipton om at træde til og hjælpe med at redde Baileys gård, så hun kan komme i skole igen.
Slanger ombord
March 4, 2011
Woody kommer ved et uheld til at slippe en kassefuld slanger fri om bord på båden, og det er op til ham og London at forsøge at spore dem, før situationen forværres.
Afslutningsbal
March 18, 2011
Ungernes spøg giver bagslag, da Moseby i vrede aflyser afslutningsballet, men Zack udtænker en måde, hvor de kan holde et hemmeligt afslutningsbal for at glæde Maya. Bailey bliver besat af tanken om at blive ballets dronning, da hun hører, at London ikke deltager.
Sidste dag ombord
May 6, 2011
Afgangsdagen kommer før tid, da hr. Tipton sælger S.S. Tipton. Cody og Bailey afventer spændte deres optagelsesbreve fra Yale, og Zack beslutter sig for at slå op med Maya for at undgå et langdistanceforhold.