123 Movie
My Name Is Earl
My Name Is Earl - Sæson 2
My Name Is Earl

Sæson 2

September 21, 2006

23 Episoder

Advertisement
Advertisement
Advertisement

Episoder

Very Bad Things
E1 ★ 8.0

Very Bad Things

September 21, 2006

Da Joy og Darnell kommer op at skændes over surprisefesten til hendes fødselsdag, udnytter Earl chancen for at ordne nummer 183 på sin liste -- "holdt aldrig med Joy." Men Joy får større problemer, da hun køber en masse tv-udstyr, som viser sig ikke at være, som hun havde forventet. Hun bliver vred over, at hun ikke kan levere det tilbage, så hun står i en ALVORLIG knibe. Earl handler imod sin normalt godhjertede natur, beslutter sig for at holde med Joy og hjælpe hende med at klare sagerne.

Jump For Joy
E2 ★ 8.4

Jump For Joy

September 28, 2006

Earl mangler penge til at kunne hjælpe en ven i nøden og henvender sig til den eneste person, han kender, som har så mange penge, den lokale entreprenør Richard Chubby (gæstestjerne Burt Reynolds, "The Longest Yard," "Smokey and the Bandit"), ejer af blandt andet stripklubben Club Chubby i Camden County. Han går med til at låne Earl penge, hvis han kan få Chubbys mest populære danser, Catalina, til at vende tilbage på jobbet.

Sticks & Stones
E3 ★ 8.0

Sticks & Stones

October 5, 2006

Da Earl ser Catalina vokse motelstuepigens overskæg, beslutter han at få klaret nummer enoghalvfems på sin liste -- "gjorde grin med Maggie Lester (gæstestjerne Judy Greer, "13 Going on 30," "Adaptation")" for at have overskæg. Earl og Randy besøger Maggie og finder ud af, at hun arbejder for Witzel Traveling Carnival som "Den imponerende, skæggede kvinde", men drømmer om at have at "normalt" job. Imens prøver Joy og Darnell at klare sagen med, at Joy har overtrådt loven.

Larceny of a Kitty Cat
E4 ★ 7.8

Larceny of a Kitty Cat

October 12, 2006

Som nummer 56 på listen beslutter Earl at levere en prisvindende kat tilbage til sin rette ejer efter at have prøvet at sabotere et katteshow for hjælpe Joy. Men da Randy og Earl leverer katten tilbage til sin ejer, finder de ud af, at den præmierede killing har mistet alle sine kvaliteter. Men der opstår en form for tiltrækning mellem Randy og katteejeren, hvilket hjælper Randy til at finde ud af meget om sit sande jeg.

Van Hickey
E5 ★ 7.9

Van Hickey

October 19, 2006

Mens Joy er ude i samfundstjeneste på et lokalt rekreationscenter for ældre og prøver at gøre et godt indtryk før en kommende retssag, løber Earl ind i nummer 50 på sin liste. For år siden da Earl, Randy og Ralph (gæstestjerne Giovanni Ribisi, "Friends," "Lost in Translation") startede deres band, Phish Tahko, kom de til at fortælle en ældre mand, Tom, at han kunne være forsanger. Da Tom skræmte alle deres kvindelige fans væk, smed de ham ud af bandet før deres første show. Mens Earl prøver at gøre det godt igen over for Tom, konfronteres han med nummer 51 -- "Gik i seng med Ralphs mor." Presset stiger på Earl for at redde venskabet med Ralph og samle bandet for at lave en genforeningskoncert med Phish Tahko, så Earl tænker, at hvis han fester som rockstjerne, skal han nok komme godt gennem aftenen.

Made a Lady Think I Was God
E6 ★ 8.1

Made a Lady Think I Was God

November 2, 2006

Mens Joy har brug for at få et polititilhold ophævet for at kunne give et godt indtryk før en kommende retssag, beslutter Earl at gå i gang med nummer 12 på sin liste - "bildte en kvinde ind, at jeg var Gud." I et forsøg på at få lederen for deres trailerpark, Millie Banks (gæstestjerne Roseanne Barr, "Roseanne") til at stoppe med at være efter dem, foregav Earl at tale med Guds stemme og narrede Millie til at adlyde hans absurde påbud. Da Earl prøver at få Millie slettet fra listen, finder han ud af, at den engang så irriterende leder for trailerparken er væk og faktisk har udviklet sig til det bedre.

Mailbox
E7 ★ 8.0

Mailbox

November 9, 2006

Catalina keder sig og tilbyder at hjælpe Earl med nummer 75 på hans liste ved at gøre en postkasse ren, som han smed affald i. Catalina finder et brev, som ikke er blevet sendt, og Earl vil finde den, som brevet skulle sendes til. Det viser sig at være en gammel kærlighedserklæring fra Will, en beboer i trailerparken, til hans tidligere kollega i motionscentret Wendy. Earl går med til at holde øje med Wendy, mens Will kommer i form til at møde hende. Imens sparker Joy Darnell ud efter at have opdaget, at han er med i et vidnebeskyttelsesprogram.

Robbed a Stoner Blind
E8 ★ 8.2

Robbed a Stoner Blind

November 16, 2006

Under en hedebølge kommer Earl i tanke om nummer 26 på sin liste -- "stjal fra en blind." Da han prøver at få slettet det fra listen finder Earl og Randy Woody (gæstestjerne Christian Slater), som de stjal fra og som lever i et økologisk kollektiv. Woody vil gerne lade Earl krydse ham af listen, hvis Earl og Randy lever miljøbevidst med ham i en uge i kollektivet. Earl udvikler en miljøbevidsthed, som bliver mere og mere ekstrem, og nu bliver det hans mission at redde Jorden fra den globale opvarmning.

Born a Gamblin' Man
E9 ★ 8.0

Born a Gamblin' Man

November 30, 2006

Nummer 146 på listen får Earl til at lave 247 sandwicher for at råde bod på alle dem han huggede fra Kenny (gæstestjerne Gregg Binkley) i femte og sjette klasse. Da han kommer med sandwicherne, lægger han mærke til, at Kenny virker meget slap og vag, hvilket giver Earl en ide til en ny mission -- at gøre Kenny til en rigtig mand. Mens han viser Kenny, hvordan man spiller som en "rigtig mand," opdager Earl, at hans nye karma er ret praktisk, men han har svært ved at lægge det fra sig, når han er kommet op at køre. Samtidigt planlægger Randy, hvordan han vil fortælle Catalina, at han er forelsket i hende. Joy går i gruppeterapi for at kunne håndtere sin vrede op mod sin kommende retssag.

South of the Border (1)
E10 ★ 8.2

South of the Border (1)

December 7, 2006

Første afsnit -- Efter Earl ved en fejl har fået Catalina deporteret, tager Earl og Randy på en storstilet mission for at få hende tilbage. Earls flyskræk sinker processen, men intet kan stoppe Randy, en forelsket mand, i at få fat i Catalina. Mens Earl og Randy kommer længere og længere med deres planer om at redde Catalina, bliver forhindringerne sværere og sværere. Den medicin Joy tager, virker meget beroligende, men den nye rolige Joy frustrerer Darnell.

South of the Border (2)
E11 ★ 8.2

South of the Border (2)

December 7, 2006

Afsnit to -- I slutningen af første halvdel af Earl og Randys eventyr, hvor de skal bringe Catalina tilbage til USA, havde revolvermænd bortført Earl. Mens Earl prøver at blive venner med Diego (gæstestjerne John Leguizamo, "Carlito's Way," "Ice Age"), den modeudfordrede kriminelle som har taget ham til fange, møder Randy et gift par, som bruger ham til at rette op på nogle af manglerne i deres liv. Men uanset hvilke forhindringer de møder, kan intet holde Earl fra at slette Catalina fra sin liste, eller Randy fra at få sit livs kærlighed tilbage. I mellemtiden har Darnell problemer med at håndtere Joys nye, glade attitude, også fordi naboerne bliver mere og mere påtrængende.

Our 'Cops' is On!
E12 ★ 9.0

Our 'Cops' is On!

January 4, 2007

Det er sidst på ugen på Crab Shack - der er ikke flere øl, ikke mere mad, og alle keder sig. Da "Cops" vises på tv'et, lægger alle mærke til, at det er afsnittet fra Camden County, som de alle er med i. Earl, Randy, Joy, Darnell, Patty the Daytime Hooker og andre af beboerne i Camden County genoplever den begivenhedsrige dag, da de alle havde et sammenstød med loven - på tv. Søndagen på Crab Shack ender ganske godt, da de alle mindes deres femten minutters berømmelse.

Buried Treasure
E13 ★ 8.4

Buried Treasure

January 11, 2007

Earl er ikke den eneste fortællerstemme i dette afsnit af "My Name is Earl." Earl bliver overrasket, da han opdager, at en "skat", han engang stjal og gravede ned, nu er forsvundet. Joy, Darnell og Randy skiftes til at fortælle deres version af historien, mens sandheden langsomt begynder at udfolde sig. Det er et afsnit fyldt med sammenvævede historier, og hvor Earl prøver at finde ud af, hvem der har stjålet hans stjålne "skat" så han kan få krydset den af på listen.

Kept a Guy Locked in a Truck
E14 ★ 8.2

Kept a Guy Locked in a Truck

January 18, 2007

Earl får problemer, da han prøver at strege en fra listen, fordi en fyr, han engang låste inde i en lastbil, viser sig at være død. Earl prøver altid at gøre sit bedste - selv hvis det betyder, at han skal møde op til begravelsen af en, han ikke kender. Til begravelsen er alle stamgæsterne fra Crab Shack og nogle strippere, så den er alt andet end traditionel. I mellemtiden prøver Randy og Catalina at se efter lejlighed sammen, for at få deres ægteskab til at se mere autentisk ud.

Foreign Exchange Student
E15 ★ 8.2

Foreign Exchange Student

February 1, 2007

Da han var ung, drillede Earl en fransk udvekslingsstudent, Pierre og skræmte ham tilbage til Frankrig. For at kunne slette nummer 44 fra listen beslutter Earl at flyve Pierre tilbage til USA for at vise ham alt det, landet har at tilbyde. Imens sker der virkelig noget mellem Randy og Catalina - men slet ikke noget, som andre kunne have forestillet sig. Alle lærer noget om kærlighedens magt, og dens uransagelige veje.

Blow
E16 ★ 8.2

Blow

February 8, 2007

Under forberedelserne til retssagen finder Joy ud af, at hun har en halvsøster, som måske kunne vække sympati hos juryen. Men det viser sig, at hendes halvsøster er hendes livslange dødsfjende, Liberty Washington (gæstestjerne Tamala Jones). Tilfældigvis er Liberty også nummer 101 på Earls liste -- "stjal en piges identitet." Da Earl prøver at rette op på sin ugerning, og Joy prøver at håndtere chokket over at have en ny halvsøster, arbejder Liberty på at komme med i en brydeliga. Og de to kvinder gør, som man ofte gør i familier, klarer deres uoverensstemmelse med en rask brydekamp. Dette nye afsnit indeholder også en stor overraskelse for en af de medvirkende.

The Birthday Party
E17 ★ 8.0

The Birthday Party

February 15, 2007

Jeg græder, hvis det passer mig. Earl fejrer sin fødselsdag. Dagen markerer ikke blot endnu et spændende år i hans liv, men hvad der er endnu mere vigtigt, så er det også tid for Earl til at reflektere over alle de punkter, han har fået krydset af i det sidste år. Men da Randy holder en fødselsdagsfest for Earl på Crab Shack, har han svært ved at huske de gode ting, han har gjort, da alle til festen minder ham om alle de dumheder, han har lavet førhen. Netop som Earl synes, hans dag ikke kunne blive værre, kommer de alle med en overraskelse til ham.

Guess Who's Coming Out of Joy
E18 ★ 8.2

Guess Who's Coming Out of Joy

February 22, 2007

Joys graviditet minder Earl om dengang, hun var gravid med deres barn, eller som han troede, var deres barn. Så vidt Earl husker den turbulente periode i deres ægteskab, pressede hans far, Carl (gæstestjerne Beau Bridges), ham til at blive hos Joy uanset, hvis barn han skulle tage sig af. Da han ser tilbage på det, indser han at det at han blev hos Joy og børnene var den første gode gerning, han nogensinde gjorde, før han lavede listen.

Harassed a Reporter
E19 ★ 7.7

Harassed a Reporter

April 12, 2007

Randy prøver også det med karma. En sen nyhedsudsendelse minder Earl om nummer 29 på hans liste - "overfaldt journalist." Mens Earl og Randy arbejder på at krydse den af på Earls liste, indser Randy, at han har fået nok af at stå i skyggen af sin bror i alle de år. Og da Randy prøver at løsrive sig fra sin bror, opdager han den sande magt ved både karma og medierne.

Two Balls, Two Strikes
E20 ★ 7.9

Two Balls, Two Strikes

April 19, 2007

Da Richard Chubby - den mest magtfulde mand i Camden - uventet dør, kommer den barskere og ondere Little Chubby (gæsteoptræden af Norm MacDonald, "Saturday Night Live," "Billy Madison") tilbage til byen for at overtage familiefirmaet. Mens Earl arbejder på at få slettet et punkt på sin liste, lærer både Earl og Little Chubby den sande mening med det af ofre sig.

G.E.D.
E21 ★ 8.0

G.E.D.

April 26, 2007

Da Earl bliver afvist, da han søger om at få et kreditkort, fordi han hverken har gymnasiestudentereksamen, job, eller en ordentlig bopæl, beslutter han at tage nogle vigtige skridt for endelig at blive voksen. Earl vender tilbage til skolen for at lære det, han har brug for, for at få sin eksamen, men han finder ud af, hvor svært det er for lærerne at have den slags elever, som han selv var, dengang han gik der sidst.

Get a Real Job
E22 ★ 8.2

Get a Real Job

May 3, 2007

Earl får problemer, da han beslutter at få sit første rigtige job hos en købmand, og der sættes spørgsmål ved hans evner som sælger. Samtidigt tager Joy endnu en irrationel beslutning, fordi hun er bange for sin kommende retssag.

The Trial
E23 ★ 9.1

The Trial

May 10, 2007

Earl har alt - studentereksamen, job, ny lejlighed - og en ny, overraskende forelskelse. Earl er endelig blevet voksen. Intet kan stoppe Earl på hans vej mod at blive moden... på nær naturligvis ham selv. Joy lægger derimod sit liv i hænderne på loven, da hendes retssag om tyveriet af en lastbil endelig går i gang. Earl sætter sig for at hjælpe Joy, men ender med at ofre alt. Og alt kommer til at afhænge af retssagen og Earls chokerende vidneforklaring.