Episoder
Kærlighedens allegori
March 22, 2009
Lewis er inviteret med til receptionen, da den unge forsker og forfatter Dorian Crane lancerer sin nye fantasy-roman. Senere samme aften findes en ung kvinde myrdet ved floden. Der viser sig at være en sammenhæng mellem mordsagen og Dorians bog, men samtidig bliver Lewis efterhånden overbevist om, at morderen i virkeligheden var ude efter en anden.
Den sande barmhjertighed
March 29, 2009
En gruppe studerende forbereder en opførelse af Shakespeares Købmanden i Venedig. Da skuespillets hovedrolleindehaver findes myrdet, er det Lewis' tur til at træde ind på scenen. Morderen har efterladt et Shakespeare-citat ved liget, og det bliver ikke sidste gang, den belæste gerningsmand slår til. Samtidig graver Hathaway en oplysning frem, der ryster Lewis dybt.
Ude i mørket
April 5, 2009
Den religiøse fanatiker Steven Mullan findes myrdet. Mullan havde afsonet en straf for forsøget på at køre den kendte ateistiske forfatter Tom Rattenbury ihjel. Mordforsøget lykkedes ikke, men det kostede Rattenburys unge datter førligheden. Dermed synes Rattenbury at stå øverst på listen over mistænkte, men en uventet afsløring sender Lewis tilbage til start.
Tilbage fra de døde
April 12, 2009
Lewis møder et af sine gamle idoler, da den legendariske rockstjerne Esme Ford dukker lyslevende op 35 år efter hun blev meldt druknet. I al hemmelighed har Esme og resten af hendes gamle band lagt planer om at gøre comeback. Men det er ikke den eneste mystik, der omgiver de berømte musikere. Det må Lewis sande, da en teenagedreng bliver brutalt myrdet uden for guitaristen Richie Maguires landejendom.