Sæson 3
September 16, 2012
Første Verdenskrig er forbi, men alt er ikke fryd og gammen på Downton Abbey, hvor sociale forandringer, romantiske intriger og personlige kriser påvirker beboerne.
8 Episoder
Episoder
Afsnit 1
September 16, 2012
Foråret 1920. På godset Downton Abbey er forberedelserne til Mary og Matthews bryllup i fuld gang. Herskab og tjenestefolk gør sig klar til at modtage de mange gæster, deriblandt Coras mor fra New York. Men en chokerende nyhed truer idyllen. Robert erfarer, at han har sat næsten hele Coras formue over styr med en uheldig investering. Er familien nødt til at flytte fra Downton?
Afsnit 2
September 23, 2012
Mary og Matthew vender hjem fra bryllupsrejse til et hus med en meget usikker fremtid. Robert har besluttet sig for at sætte Downton til salg. Men Mary er ikke parat til at give op så let. Hun rotter sig sammen med Violet i et forsøg på at lokke sin amerikanske mormor til at komme Downton til økonomisk undsætning.
Afsnit 3
September 30, 2012
Forberedelserne til Ediths bryllup med sir Anthony Strallan er i fuld gang. Men vil det lykkes hende at overbevise sin familie om, at aldersforskellen ikke betyder noget? Robert og Cora har besluttet sig for at sælge Downton. Og Matthew er stadig ikke parat til at tage imod arven efter Lavinias far - selv om det kan redde Downton.
Afsnit 4
October 7, 2012
Anna er bekymret. Det er længe siden, hun har fået et brev fra Bates. Hvad kan der være galt? Samtidig forsøger Isobel Crawley at hjælpe den unge Ethel, der må træffe en svær beslutning om sin søns fremtid. Mens Bransons politiske synspunkter skaffer ham alvorlige problemer på halsen.
Afsnit 5
October 14, 2012
Sybil er højgravid, og Robert har fundet en fødselslæge, der ikke har samme mening som dr. Clarkson om hendes tilstand. Anna finder et spor, der måske kan få Bates frikendt for mord. Isobel tilbyder Ethel arbejde, men det er ikke alle, der er parate til at acceptere en tidligere prostitueret som kokkepige.
Afsnit 6
October 21, 2012
Downton er blevet ramt af en tragedie. Sybil er død i barselssengen efter at have født en lille pige. Dødsfaldet driver en kile ind mellem Robert og Cora, der mener, at hendes mand er skyld i deres datters død. Samtidig bliver det klart, at mrs. Bartlett ikke vil vidne til Bates' fordel. Det får den morddømte kammertjener til at tage drastiske metoder i brug.
Afsnit 7
October 28, 2012
Bates bliver sat på fri fod, og en glad og lettet Anna tager imod ham. Samtidig ønsker Matthew omlægge driften af godset, men kan han overbevise Robert om, at det er en god ide? Blandt tjenestefolkene giver O'Brien Thomas gode råd, men der stikker noget under.
Afsnit 8
November 4, 2012
Det er tid for den årlige cricketkamp mellem beboerne på Downton og resten af landsbyen. For Robert er det et af årets højdepunkter. Men herskabstjeneren Thomas andet at tænke på. Han har forsøgt at kysse sin unge kollega Jimmy, og nu risikerer han både at blive fyret og meldt til politiet.