Episoder
Afsnit 1 Game
January 8, 2017
Oxford, 1967. Kriminalbetjent Endeavour Morse lider af hjertesorger, og hans eneste kur er at begrave sig i arbejdet. Der er også rigeligt at tage fat på. En computerspecialist findes druknet. Det er næppe en ulykke, mener Morse, og snart drages den unge politimand da også ind i en mareridtsagtig jagt på en seriemorder.
Afsnit 2 Canticle
January 15, 2017
Ungdomsoprøret er nået til Oxford i form af det populære rockband The Wildwood. Men det er ikke alle, der er begejstrede for de nye tider. Joy Pettybon er den selvudnævnte vogter af nationens moral. Den stærkt religiøse kvinde har modtaget trusler på livet, og Morse får til opgave at passe på hende. Samtidig må han efterforske et mord, der viser sig at have forbindelse til The Wildwood.
Afsnit 3 Lazaretto
January 22, 2017
Forbryderen Bakewell har sagt ja til at vidne mod en berygtet bande, men først skal han indlægges til behandling på sygehuset. Morse får til opgave at beskytte ham - og snart drages den unge betjent ind i en mystisk sag. Blandt sygehusets patienter cirkulerer der rygter om, at det er den sikre død at blive placeret i seng 10. Er der noget om snakken? Og hvad er i så fald forklaringen? Lægesjusk - eller mord?
Afsnit 4 Harvest
January 29, 2017
Morse kaldes ud til et ligfund i en mose. Sagen kan hurtigt lukkes, for afdøde viser sig at have ligget i jorden i 2000 år. Til gengæld bliver fundet af et par briller et vigtigt nyt spor i en sag om en botaniker, der forsvandt sporløst i samme område fem år tidligere. Mens Morse forsøger at lokke oplysninger ud af de lokale, tumler han med en stor beslutning om sin egen fremtid.