Episoder
Afsnit 1 Dans med de døde
November 12, 2006
Den unge Simon Bright findes død i sin veteranbil på en nedlagt militær flyveplads. Ved første øjekast ligner det selvmord, men det bliver hurtigt klart, at Simon ikke var alene i bilen. Hvad er der blevet af hans unge kæreste? Var det hende, der slog Simon ihjel? Eller er hun selv blevet offer for morderen? Barnaby og hans assistent Jones går på jagt efter svarene.
Afsnit 2 Dyret indeni
January 19, 2007
Faith Alexander får sig lidt af en overraskelse, da hun efter 40 år i Amerika vender tilbage til England for at besøge sin onkel Rex. Det viser sig nemlig, at Rex har fortalt alle, at hun og hele hendes familie er omkommet i en flyulykke. Overraskelse bliver til chok, da Rex findes myrdet dagen efter. Barnaby forsøger at nå til bunds i den mystiske sag.
Afsnit 3 King's Crystal
January 26, 2007
Seks måneder efter fabriksejeren Alan Kings død gifter hans enke sig med hans bror. Alans søn er rasende. Det samme er fabrikkens ansatte, for fabrikken er blevet lukket, og de ansatte føler, at deres pensionspenge er forsvundet ned i ejernes lommer. Da fabrikkens regnskabsfører findes myrdet, er der således ikke mangel på mistænkte. Der venter Barnaby en vanskelig sag, men selveste William Shakespeare sætter ham på sporet af gådens løsning.
Afsnit 4 Hævn, mord og rock'n'roll
February 2, 2007
Der skal være rockfestival i Midsomer, og Barnaby føler sig som en teenager igen. I dagens anledning bliver hans gamle yndlingsband nemlig gendannet. Men ikke alle egnens beboere er lige begejstrede over at blive invaderet af en flok aldrende, men stadig væk balstyriske rockstjerner. Og snart må Barnaby tilmed se i øjnene, at en af hans helte måske er morder.
Afsnit 5 Død og støv
May 8, 2007
Den ikke længere helt unge Delyth Mostyn erklærer, at hun har planer om at sælge sit hjem og gifte sig med den lokale læge, James Kirkwood. Hendes voksne børn er rasende - og James' eks-svigermor er heller ikke begejstret. En aften bliver James' partner kørt ihjel, men var morderen i virkeligheden ude efter James? Barnaby og hans assistent Jones går på jagt efter svaret.
Afsnit 6 Kameraet lyver aldrig
June 3, 2007
Landsbyen Luxton Deepings fotografiske selskab nægter at lade digitale billeder deltage i den årlige fotokonkurrence. Det skaber splid i den lille by, og Barnaby bliver trukket ind i konflikten, da en af fotograferne findes myrdet. Sporene synes tilmed at antyde, at det er Barnaby, der er morderen! Den garvede kommissær bliver suspenderet, og nu er det op til ham selv at bevise sin uskyld.
Afsnit 7 Han søges her, han søges dér
April 27, 2008
Den berygtede forbryder George Ince dukker op i Midsomer, og Barnaby spekulerer over, hvad han pønser på. Samtidig er et filmhold ved at indspille en ny udgave af Den røde pimpernel ved et af de lokale godser. Filmsettet summer af intriger, og snart ruller der hoveder. Bogstaveligt talt. For da guillotinen falder, og blodet sprøjter, er det ikke noget filmtrick.
Afsnit 8 Død i idyllen
May 11, 2008
Lord Holm og Gina Colby bestyrer et udslusningshjem for tidligere kriminelle i landsbyen Midsomer Holm. Gina Colbys mand, Jack, er tidligere politimand og Barnabys gamle makker. Men af grunde, som Barnaby ikke kan gennemskue, nægter Jack at tale med ham. Og snart må den garvede kriminalkommissær tilmed opklare mordet på sin gamle kollega.