Episoder
Landsbyen, der rejste sig fra de døde
December 18, 2016
Landsbyen Little Auburn har været forladt siden 2. Verdenkrig. Den lille by ser stadig ud, præcis som den gjorde i 1942, og nu skal den genåbnes under stor festivitas. Desværre får festlighederne en brat ende. En ung mand findes myrdet - kørt over af en kampvogn. Nu er det op til John Barnaby at finde gerningsmanden.
Forbrydelse og straf
January 4, 2017
Hver aften patruljerer det lokale naboværn i landsbyen Bleakridge. Med nævenyttig iver sørger de for, at indbyggerne overholder lovens paragraffer til punkt og prikke. "Rød alarm", lyder det pludselig over walkie-talkien. Et af værnets medlemmer er blevet myrdet - og snart må John Barnaby i arbejdstøjet.
Sidste mand på banen
January 11, 2017
En ny form for cricket bringer sindene i kog i den traditionsbevidste landsby Lower Pampling. Da en af sportens stjerner findes død, trækkes Barnaby ind i et farligt spil, der samtidig fører til et overraskende møde med en gammel bekendt.
Vild og blodig
January 18, 2017
Det årlige kæledyrskue ender blodigt. Ikke for de udstillede dyr, men for ejendomsmægleren Seb Huntington. Han findes nemlig død i et af teltene, omgivet af undslupne kaniner. Men var morderen ude efter Seb - eller ude på at sabotere dyrskuet? John Barnaby går på jagt efter svaret.
Dødelig overtalelse
May 13, 2018
Klædt i en kjole fra 1800-tallet sniger en ung kvinde sig væk fra en Jane Austen-event. Kort tid efter findes hun myrdet i den nærliggende skov. Det bliver en sag, hvor Barnaby og hans assistent Winter må grave i fortiden for at finde frem til morderen.
Den niendes forbandelse
May 20, 2018
Violinisten Jacob Wheeler vinder en stor pris for næsen af den meget mere talentfulde Zac Sowande. Jacobs sejr kommer bag på alle, men overraskelse bliver til chok, da den unge prisvinder findes myrdet - kvalt med en violinstreng. Nu bliver det kommissær Barnabys tur til at svinge dirigentstokken.