Episoder
The Best of Enemies
November 17, 1980
Hawkeye er på vej til Seoul, da han falder i baghold af en nordkoreansk soldat og bliver taget til fange. Mens Hawkeye lærer sin tilfangetager at kende, er medlemmerne af 4077 lykkeligt uvidne om hans situation, og de morer sig ved at afholde en bridge-turnering. Oberst Potter og Charles Winchester er kølige modstandere i kampen for at blive bridge-mester i 4077. Hawkeyes beslutninger og snedighed bringer ham igennem endnu en forfærdelig krigsoplevelse.
Letters
November 24, 1980
4077 får en sæk med breve fra studerende i Crabapple Cove, Hawkeyes hjemby. Op til flere medlemmer af lejren besvarer brevene. Hawkeye får et rørende brev fra en dreng, hvis bror blev dræbt i krigen, og Charles bliver så bevæget af brevet, som han modtager, at han i stedet for at skrive tilbage laver en video.
Cementing Relationships
December 1, 1980
Hot Lips får uønsket opmærksomhed, da hun trøster en italiensk soldat, som er blevet vraget af sin kæreste. Hot Lips løser problemet ved at sige til soldaten, at hendes hjerte allerede tilhører Charles Winchester. Imens opdager Hawkeye og B.J. roden til problemet med at holde operationsværelset sterilt. Trægulvet tillader bakterier at gro, og det gør de sårede soldater endnu mere syge, end hvis de bare havde deres skader. Den eneste løsning er imod hærens regler, men Hawkeye og B.J. løber selv risikoen og laver i al hemmelighed et nyt gulv af beton. Charles bliver overrasket, da Hot Lips' italienske soldat vil slås mod ham, i en kamp om Hot Lips.
Father's Day
December 8, 1980
Den højt dekorerede krigslegende, "Howitzer Al" Houlihan, ankommer til 4077, og hans besøg er især ønsket fra en bestemt person: hans datter, Margaret "Hot Lips" Houlihan. Margaret har altid sat sin heroiske og fjerne far på en pedestal, og hendes respekt for hans direkte stil bliver endnu mere tydelig under hans besøg. Margarets adskillige forsøg på at få sin fars godkendelse bliver bemærket af oberst Potter, og han forsøger at få faren til at erkende sin datters succes. Imens er Hawkeye mistænksom over for en patients taknemmelige gestus om en bøfmiddag, men han bliver glædeligt overrasket.
Death Takes a Holiday
December 15, 1980
4077 oplever julens sande mening, da de holder en fest for koreanske forældreløse børn i messeteltet, mens de opererer på en kritisk såret soldat i operationsstuen. Charles Winchester bliver lejrens scrooge, da han selvisk nægter at dele bare en lille del af sin enorme julepakke derhjemmefra. B.J. Hunnicut kan på den anden side ikke stoppe i sine bestræbelser på at holde liv i den sårede soldat på juledag.
A War for All Seasons
December 29, 1980
Mens året 1950 lakker mod enden, håber personalet og lægerne i 4077, at 1951 bliver "en hel del bedre", og forhåbentlig kan de komme hjem. Året 1951 er ikke uden begivenheder: Klinger vædder på et baseballhold, som Charles er sikker på vil tabe, Hawkeye og B.J. bygger en nyremaskine, Margaret hækler et tørklæde, der snart bliver til et lagen, og fader Mulcahy planter en have. Da det igen bliver nytårsaften, håber de alle, at 1952 bliver "en hel del bedre", og at de kan komme hjem.
Your Retention, Please
January 5, 1981
Den sædvanligt glade Klinger falder ned i en dyb depression, efter han får et "Kære Maxie"-brev fra sin ekskone, La Verne. Klinger bliver så fortvivlet, at han overvejer at skrive sig op til en længere periode i hæren. Heldigvis for Klinger har hans venner lagt mærke til hans uvante opførsel, og Potter er i stand til at tale Klinger fra at træffe en forhastet beslutning, som han snart vil fortryde. Imens er Hawkeye og de andre læger forfærdet over, at deres mest talentfulde korpsmand møder så meget modgang fra mændene i enheden, da han forsøger at blive sygeplejerske, og lægerne er hurtige til at støtte deres ven.
Tell It to the Marines
January 12, 1981
Charles Winchester bliver endnu mere selvglad, da oberst Potter overlader ledelsen i 4077 til ham, mens han er væk. Winchester har endda frækheden til at gøre Klinger til sin personlige assistent, som skal opfylde alle majorens befalinger. Imens er der brug for Hawkeyes beslutsomhed og viljestyrke, da han beslutter sig for at hjælpe en ung mand med at forhindre hans mor i at blive deporteret fra USA en uge inden, han skal hjem til hende. Hawkeyes anmodninger til Røde Kors og marinen har ikke båret frugt, så han tager historien til pressen, og den kommer på alle forsider. Den unge soldat er overlykkelig, da han finder ud af, at hans mor ikke alene kan forblive i USA, hun har også fået et nyt arbejde på den hollandske ambassade i San Francisco. Charles går modvilligt ned fra tronen, da Potter vender tilbage, og Klinger er især lettet over at se obersten.
Taking the Fifth
January 19, 1981
Hawkeye har været lidt tørlagt på det seneste, når det kommer til kvinder, så han tager det store skyts frem og forsøger at charmere dem med en gammel flaske med fransk vin. Desværre for den elskovssyge Hawkeye kommer alle sygeplejerskerne, drikker hans vin og går igen. Mens Hawkeye gennemtænker, hvorfor sygeplejerskerne ikke ville være sammen med ham, har Potter værre ting at forholde sig til, da han finder ud af, at et særligt bedøvelsesmiddel er blevet banlyst af hæren.
Operation Friendship
January 26, 1981
Venskabsbånd bliver smedet, da en eksplosion river igennem operationsstuen i 4077, og Klinger redder Charles' liv. Hawkeye er overbevist om, at B.J.s hånd kom til skade under eksplosionen, men B.J. står fast på, at han ingen smerter har. Potter bliver til sidst enig i Hawkeyes diagnose af B.J.s hånd og indkalder en specialist. Selvom Hawkeye skændes med kaptajn Traeger, træder han til sidst tilbage og tillader specialisten at operere på hans ven.
No Sweat
February 2, 1981
4077 håndterer en pludselig hedebølge på hver deres unikke måde: Klinger skiller lydanlægget ad, Charles gennemgår alle sine skattefradrag og lån, B.J. stresser over et brev fra Peg, Margaret udvikler et slemt tilfælde af blærer pga. varmen, og oberst Potter kan ikke sove natten igennem.
Depressing News
February 9, 1981
Klinger beslutter at give The Stars and Stripes lidt konkurrence og starter sin egen avis. Han overtaler alle til at abonnere, og han får endda Hot Lips til at skrive en skønhedskolonne. Charles Winchester overrasker endnu mere, da han går med til at skrive en kolonne om gourmetmad. Derudover påbegynder Hawkeye en kreativ proces: da 500.000 tungespatler bliver leveret til enheden, i stedet for de 5000, der var blevet bestilt, beslutter Hawkeye at bygge et monument til enheden af de overskydende. Da The Stars and Stripes ankommer for at fotografere hans kreation, falder alle de andres nye indsats til jorden.
No Laughing Matter
February 16, 1981
Hawkeye vædder med B.J. om, at han kan klare en hel dag uden jokes, for at modsige en artikel der siger, at kroniske jokes stammer fra usikkerhed. Charles er på den anden side mere bekymret over, at en besøgende til 4077 er en fra hans fortid. Oberst Baldwin er manden, som sendte Charles til fronten, da oberstens gæld til Winchester blev for høj. Enheden ser på, da Charles skal møde ham.
Oh, How We Danced
February 23, 1981
Mens resten af 4077 planlægger en overraskelse til B.J., som har hjemve, da det er hans bryllupsdag, bliver Charles sendt til fronten for at inspicere de medicinske faciliteter. Enheden finder på at lave en video af B.J., der gennemtænker sit liv hjemme i San Francisco, og hvad han ville have gjort på sin bryllupsdag, hvis han havde været hjemme. De sender båndet hjem til B.J.s kone, Peg, som laver en film, og som hun derefter sender tilbage til enheden. Imens lærer Charles karate fra en ældre koreansk gentleman, så han kan vide sig mere sikker, når han besøger fronten. Senere holder Hawkeye og Klinger et supriseparty for B.J. og viser ham filmen, mens B.J. danser med Margaret, som spiller en erstatning for hans elskede Peg.
Bottoms Up
March 2, 1981
En joke mod Charles giver bagslag for Hawkeye. Charles bliver enhedens helt, mens Hawkeye bliver nedgjort i messeteltet og bliver stirret på af næsten alle. Hawkeye prøver at få sig selv til at ligne offeret, hvilket også giver bagslag. Så prøver han at godtgøre situationen med endnu en joke, og en joke bagefter, der begge mislykkes. Hot Lips har ikke tid til jokes, da en af hendes sygeplejersker er alkoholiker.
The Red/White Blues
March 9, 1981
Oberst Potter opdager, at hans blodtryk er for højt, to uger inden den årlige fysiske gennemgang, og snart holder alle øje med ham for at sikre, at han ikke drikker kaffe, alkohol og ryger sine elskede cigarer. Potters blodtryk når kogepunktet, da han finder ud af, at Klinger er 60 dage bagud med sine rapporter til hovedkvarteret. Klinger mister muligheden for et få et weekend-pas som et resultat deraf, og ryger længere ned ad rangstien, da han bestiller de forkerte malariapiller. Klingers sløseri irriterer hans kommandør yderligere, og enheden krydser fingre for, at Potter består sin fysiske gennemgang.
Bless You, Hawkeye
March 16, 1981
Da Hawkeye begynder at nyse, tilsyneladende uden grund, bliver han testet for alle mulige allergier. Da anfaldene bliver konstante, bliver han beordret i seng. Da det bliver fastslået, at han ikke lider af allergi, bliver konstateringen, at det stammer fra noget psykisk, og Dr. Sidney Freedman bliver indkaldt. Efter to dage med spørgsmål, bliver det opdaget, at hans reaktion på en bestemt lugt stammer fra nogle af hans barndomsminder, og Dr. Freedman finder frem til kuren.
Blood Brothers
April 6, 1981
En såret menig Sturgis er lamslået, da lægerne fortæller ham, at han har blodkræft, og at han derfor ikke kan give sin sårede ven blod. Menig Sturgis bliver endnu mere oprevet, da han finder ud af, at han bliver sendt til Tokyo for at blive behandlet, og at han derfor ikke kan blive hos sin sårede ven. Imens har fader Mulcahy lagt store planer til ankomsten af kardinal Reardon, og han er forfærdet, da kardinalen ankommer til 4077 en dag for tidligt.
The Foresight Saga
April 13, 1981
Et brev fra Radar ankommer til 4077, og medlemmerne smiler, mens Potter læser højt fra et opløftende brev fra deres tidligere, elskede sekretær, som beretter om sin store succes, efter han har overtaget gården hjemme i Iowa. De ringer op til Radars hus og finder ud af, at han bare foregav at have det godt: han har været nødsaget til at tage nattearbejde for at kunne betale for lånet på gården. Da sandheden nu er kommet frem i lyset, hører Radar støttende ord fra sine gamle venner.
The Life You Save
May 4, 1981
Charles bliver besat af døden, efter han næsten blev ramt af en sniper. Hans nye væremåde tager til sidst hårdt på resten af enheden: alle har rigeligt at se til, siden ekstra opgaver er blevet tildelt. Hunnicut er den nye vasketøjs-officer, og Charles er ansvarlig for motorkøretøjerne. Fader Mulcahy skal tage sig af skraldet, mens Hot Lips er den nye moral-officer. Hawkeye er ikke tilfreds med at have fået ansvaret for maden.